»MusikMosaik«

↓ sidens fod → Introduktion til Bruckner og orglet

Anton Bruckner
(1824-1896)

Vokalværker med orgel

I Bruckners kirkelige vokalværker med instrumenter indgår orglet normalt som en selvfølgelig del af besætningen. En enkeltstående undtagelse er messe nr. 2 e-mol fra 1866, der var bestemt til opførelse i det fri, hvorfor koret blev ledsaget af et ensemble bestående af træblæsere og messingblæsere, uden andre instrumenter.

I kompositionerne med orgel bliver det behandlet på to forskellige måder. I nogle værker er det noteret som en becifret basso continuo-stemme, som organisten principielt skal improvisere udførelsen af. I andre blev orgelstemmen skrevet helt ud på to eller tre systemer (to manualer og pedal).

Bruckner selv blev tidligt undervist generalbasspil, som nævnt først af sin slægtning i Hörsching Johann Baptist Weiß i 1835, senere af sko-lelederen Michael Bogner i St. Florian fra 1837, og teorien lærte han fra 1841 af August Dürrnberger, der anvendte sin egen lærebog Elementar-Lehrbuch der Harmonie- und Generalbass-Lehre, udgivet samme år i Linz.

I forbindelse med sin ansættelse som skolelærer i Windhaag komponerede Bruckner ca. 1842 sin første messe, C-dur, kaldt »Windhaager Messe« (WAB 25). Den er skrevet for en vokal altstemme, to horn og sparsomt becifret continuostemme for orgel. Det var det første værk i en række, hvor orglet blev behandlet på samme måde, herunder to udsættelser af antifonen Asperges me (WAB 3) mellem 1843 og 1845, hymnen Tantum ergo, A-dur (WAB 43) ca. 1845, Requiem d-mol, 1849, Libera me f-mol (WAB 22) marts 1854, Tantum ergo, B-dur (WAB 44) antageligt 1854, Missa solemnis b-mol 1854 og Iam lucis orto sidere e-mol (WAB 18) 1868.

Komplette orgelstemmer findes ligeledes i en række kompositioner fra forskellige perioder. Hertil hører de tysksprogede O du liebes Jesu Kind (WAB 145), Herz Jesu-Lied (WAB 144) begge fra 1843 eller 1846 og In jener letzten der Nächte (WAB 17) antagelig fra 1848 (findes også i en version for kor a cappella). Latinske vokalværker med obligat orgelstemme er blandt andre Ave Maria F-dur (WAB 5) juli 1856, Tota pulchra es frygisk (WAB 46) marts 1878, Ave Maria F-dur (WAB 7) februar 1882 og Ecce sacerdos magnus a-mol (WAB 13) april 1885.

Til den sidstnævnte gruppe hører Te Deum C-dur, der blev påbegyndt i 1881, og hvortil partituret blev endelig afsluttet 7. marts 1884. Værket er skrevet for en omfattende besætning med vokalsolister, kor og et fuldt besat symfoniorkester med træblæsere, messingblæsere, pauker og strygere, men uden orgel. At det ikke indgår i værket, skyldes vel hovedsageligt, at der ikke var plads til det i partituret, men nogle dage senere skrev Bruckner en komplet orgelstemme med tre systemer i et selvstændigt nodeark på fire sider, efter sidste takt dateret Wien 16. marts 1884:

I overskriften tilføjede han i parentes ad libitum, der betyder, at værket kan opføres i en kirke med orgel eller i en koncertsal uden.

At orglet på den anden side medvirker både i messe nr. 1 d-mol og i messe nr. 3 f-mol, må betragtes som en selvfølge, men i begge værker er dets funktion uklar og problematisk. Det er ikke anført i begyndelsen af partiturerne til de seks messeled, Kyrie, Gloria, Credo, Sanctus, Benedictus og Agnus Dei, hvor de vokale og instrumentale stemmer er skrevet under hinanden i den traditionelle orden med korstemmerne anbragt mellem violastemmen og de to basstemmer, violoncel og kontrabas. Dog er det angivet i begge messer, men på hver sin måde. I den første er orgelstemmen skrevet på to systemer under den instru-mentale basstemme (violoncel og kontrabas) i Credo. Heri indgår det med stedvise registreringsanvisninger efter ordene et sepultus est ('og blev begravet'). I den tredje messe er det foreskrevet i Gloria, hvor det forskellige steder er angivet med ordet Orgl [sic] under den selvstændige kontrabasstemme. I ingen af de to værker er der antydning af, hvad organisten i øvrigt har skullet bidrage med, men måske har der stået en ikke bevaret becifret continuostemme til rådighed. I så fald må messerne betragtes som ukomplet overleverede.

Til en verdslig tekst komponerede Bruckner i 1877 et værk for firestemmigt herrekor med orgel, Nachruf (WAB 81). Han skrev det til minde om Joseph Seiberl, der efterfulgte ham i embedet som stiftsorganist i St. Florian, hvor han virkede til sin død i 1877. Det blev opført i kirken i St. Florian i anledning af afsløringen af en mindetavle for Seiberl. I teksten nævnes Seiberls orgelspil og instrumentet, som Bruckner lader træde ind med anvisningen Orgel pleno mit Pedal og i fuld styrke (fff). I 1886 blev stykket opført i Wien under titlen Trösterin Musik (WAB 88) med en anden tekst, der ligeledes omtaler orglet. For opførelsen stod Wiener Akademischer Gesangverein under ledelse af Rudolf Weinwurm.

← Orgelkompositioner → Symfonier for orgel

↑ sidens top

18. september 2024